Just Be
Retreat
Just Be - Plads til bare at være
Nyd en skøn weekend med plads til at falde ind i dig selv. Plads til at mærke fornemmelsen af den kærlige livskraft, der lever dig og guider dig.
En unik mulighed for at falde ind i roen og være nysgerrig på livet sammen i en lille, tryg gruppe. Dorthe sætter den kærligste ramme for nye indsigter og berigende samtaler krydret med plads til regenererende alenetid.
Der bliver mulighed for fordybelse i ’De tre principper’, gåture i skøn natur, yoga, sunde måltider og afslapning i pool og have.
Det bliver en weekend fyldt med ro, nærvær og livgivende fællesskab i en lille gruppe med max. otte deltagere.
Beliggenheden tæt ved skov giver plads til at reconnecte med naturen og dig selv. I pauserne er der fri adgang til vores pool. Vores hjem er dit hjem, mens du er her og her er fyldt med kærlighed og ro.
Plads til bare at være.
Giv dig selv et velfortjent break fra hverdagen d. 16.-18. maj 2025.
Vend tilbage fyldt med kærlighed og indre ro.
Det koster kun kr. 2500 inklusiv al forplejning.
OBS! Ikke flere ledige værelser (med mindre du og en af de allerede tilmeldte deltagere har lyst til at dele). Du er velkommen til at medbringe telt eller deltage uden overnatning.
Lad dit lys
Workshop
- Fredag d. 16. maj 2025
- Kl. 16-16:30 Ankomst og evt. indkvartering
- Kl. 16:30-17:30 Introduktion til retreatet og hinanden
- Kl. 17:30-18:30 Yoga
- Kl. 19 Aftensmad
- Lørdag d. 17. maj 2025
- Kl. 8-8:45 Morgengåtur for dem, der har lyst
- Kl. 9 Morgenmad
- Kl. 10-12 Lyt til livet
- Kl. 12-14 Frokostpause
- Kl. 14-16 Strandtur/gåtur/afslapning
- Kl. 16-18 Lyt, så det gør en forskel
- Kl. 18 Fælles madlavning og spisning
- Søndag d. 18. maj 2025
- Kl. 9 Morgenmad
- Kl 10-12 Vær i livets flow
- Kl. 12 Frokost og afslutning
Programmet er vejledende og vi følger livskraftens flow.
Praktisk information
Retreatet foregår i vores hyggelig hjem i Frederiksværk - både inde og ude.
Jeg har forberedt et par salater på forhånd. Lørdag tilbereder vi aftensmaden sammen.
Der er mulighed for simpel overnatning på børnenes værelser eller at slå telt op i haven, hvis man gerne vil overnatte (det gjorde næsten alle sidst og det var drønhyggeligt).
Prisen er inklusiv fuld forplejning.
Der er mulighed for at betale i to rater.
Pris: 2.500 DKK
Dorthe Myndal Fogtmann
Det er Dorthe, der faciliterer retreatet.
Dorthe har siden 2016 delt forståelsen af De Tre Principper gennem samtaler med børn, unge og voksne, holdt retreats og kurser. Derudover har hun holdt oplæg for virksomheder om, hvordan det at vide, hvordan vi fungerer, fører til bedre trivsel, mere samarbejde og flere kreative løsninger.