Fra indsigt til resultater

Lær at omsætte de tre principper til relevant forretningsværdi

Du har fået øje på potentialet for virksomheder ved at øge kendskabet til de tre principper, men ved ikke hvordan du skal gøre i praksis.
Det her kursus er for dig!

Du ved, at De Tre Principper kan skabe dybtgående forandringer i menneskers liv. Du har selv oplevet det. Men når det kommer til at præsentere denne forståelse for virksomheder, støder du måske på den samme mur igen og igen:

"Hvordan omsætter jeg det usynlige til noget virksomheden forstår og har brug for?"

Det er præcis her, vores kursus begynder.

Kurset er til dig, der:

Kender kraften i De Tre Principper, men mangler sprog og tilgang til at tale med virksomheder.
Ønsker at skabe reel forandring i erhvervslivet – men på princippernes præmisser.
Har svært ved at koble indsigtsbaseret forståelse med forretningsmæssig værdi.
På kurset lærer du at:
Finde dybere grounding i dig selv og din forståelse.
Lytte med nye ører – og høre hvad virksomheden reelt har brug for.
Oversætte principperne til løsninger, der adresserer virksomhedens egentlige udfordringer.
Udforme tilbud, der taler direkte til beslutningstagere.
Forberede og gennemføre leverancer, der skaber synlige resultater.
Følge op og skabe længerevarende relationer baseret på tillid og indsigt.
Fra første kontakt til langvarig relation – vi tager dig hele vejen med.
Dette er ikke et kursus i salg. Det er en invitation til at træde ind i en ny rolle: Som formidler af klarhed, performance og menneskeligt potentiale – i en verden, der tørster efter netop det.

Online-forløb

I løbet af seks webinarer á 1,5-times varighed får du serveret al den viden, vi har opsamlet gennem vores 10+ års arbejde med 3P i virksomheder.

Datoer for webinarer:

  • Onsdag d. 17. september kl. 19:30-21
  • Onsdag d. 1. oktober kl. 19:30-21
  • Onsdag d. 15. oktober kl. 19:30-21
  • Onsdag d. 29. oktober kl. 19:30-21
  • Onsdag d. 12. november kl. 19:30-21
  • Onsdag d. 26. november kl. 19:30-21

Pris: 3500 DKK inkl. moms

2-dages kursus i Frederiksværk

I løbet af to dage gennemgår vi hele processen fra den første kontakt med en virksomhed til opfølgningen efter levering af træning.

Max. 12 deltagere.

Praktisk info:

  • Tid: 26.+27. september kl. 10-16
  • Sted: Huginsvej 5, 3300 Frederiksværk
  • Pris: 3500 DKK
  • Prisen inkluderer: To-dages workshop inkl. frokost og snacks, opfølgende webinar d.  9. oktober kl. 16-17.

Uddannelse: Fra indsigt til resultater

Uddannelsen er for dig, der ikke bare vil have serveret vores viden, men vil opdage det for dig selv.

Det er for dig, der gerne vil arbejde med cases, høre fra erhvervslivet selv og fra flere 3P'ere med erfaring fra erhvervslivet.

Og ikke mindst er det for dig, der gerne vil have 1:1 støtte fra os, mens du selv går vejen ud i erhvervslivet - fra første kontakt til vellykkede leverancer.

Uddannelsen starter og slutter med et weekend-modul og består derudover af seks webinarer, 1:1-samtaler og støtte via mail.

I løbet af uddannelsen vil du møde danske og udenlandske 3P'ere med erfaring fra erhvervslivet og stakeholders fra forskellige virksomheder, fra ejerledere, over HR, til CEO.

Læs mere om uddannelsen her.

Dine undervisere

Dorthe og Lars Myndal Fogtmann
– Sammen guider vi dig fra indsigt til reel forretningsværdi

Vi er begge dybt forankret i forståelsen af De Tre Principper og har mange års erfaring med at bringe denne indsigt i spil i og omkring erhvervslivet.

Dorthe har en særlig evne til at skabe rum for fordybelse og menneskelig transformation. Med et nærvær og en ro, der smitter, hjælper hun mennesker til at genfinde deres iboende klarhed og lederskab indefra. Hendes erfaring med at facilitere indsigtsbaserede forløb giver kursisterne et trygt og kraftfuldt fundament at stå på.

Lars har en baggrund som forretningskonsulent og ledelsesrådgiver. Han bygger bro mellem principperne og erhvervslivets sprog, behov og mål. Med en skarp fornemmelse for hvad der skaber værdi i organisationer – og hvad der ofte står i vejen – viser han, hvordan indsigt bliver til resultater, uden at gå på kompromis med integriteten i forståelsen.

Sammen bringer vi det bedste fra to verdener: den dybe indre transformation og den konkrete, forretningsmæssige anvendelse. Vi ved, hvad det kræver at præsentere De Tre Principper for virksomheder – på en måde der både respekterer forståelsen og gør en reel forskel.

Vores tilgang er enkel, ærlig og menneskelig. Vi underviser ud fra egne erfaringer, både når det lykkes og når det ikke gør – og vi går ved siden af dig hele vejen fra første kontakt til varig relation.